top of page

Bliver Danmark koldere, hvis Golfstrømmen bliver svagere?

Videnskab.dk, 2021

Vores udledning af CO2 kan blive afgørende for, om vi i fremtiden får et koldere klima i Danmark.

shutterstock_1914643180.jpg

Danmark ligger på samme breddegrad som Qúebec og Newfoundland i det kølige Canada.

Alligevel er klimaet helt anderledes: Vores somre er relativt lune, og vores vintre er milde. Det kan vi takke Golfstrømmen for.

11-årige Peter, der går til videnskab i Videnskabsklubben, er godt klar over, at Golfstrømmen har kæmpe betydning for de danske temperaturer.

Derfor har han sendt en video til Spørg Videnskaben med en meget relevant undren om netop Golfstrømmen.

For, som han så rigtigt siger i videoen herover, så har vi efterhånden hørt om global opvarmning, og vi ved godt, at Jorden gradvis bliver varmere.

Men hvordan hænger det egentlig sammen med Golfstrømmen?

»Jeg har hørt, at hvis Golfstrømmen vender, så bliver det koldere på den nordlige halvkugle. Kommer det til at blive koldere i Danmark, eller bliver det varmere, og hvad kommer det til at betyde for naturen?,« spørger Peter.

Før vi går videre til, hvad det betyder i praksis, er det vigtigt at slå fast, at det er mere korrekt at tale om en svækkelse af strømmen frem for et decideret retningsskifte, som ellers er det, Peter spørger ind til.

Det fastslår Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer og prorektor ved Syddansk Universitet, da Spørg Videnskaben ringer til ham for at stille Peters spørgsmål.

Og lad os så finde af, hvad denne mulige svækkelse betyder for Peter og alle os andre.

bottom of page