CATHRINE MARIE NØRGAARD
journalist

Telefonen ringer.

nogle gange spiser jeg ikke

Hun hoster, lægger på og drikker et glas vand. Hun kommer til at tænke på flamingoer. Hun har set dem i tv engang. Der var millioner samlet på ét sted. Flamingoerne tørster. De nyfødte løber i flok for at finde vand. De overhaler de voksne, men de svageste kan ikke følge med. Deres ben er tunge af indtørret salt.
Flamingoens hoved i det gyldne snit. Den åbner munden som i et smil, falder om i en udånding.

deprimerende tv

Manden, der trykker på den røde knap, har opgivet livet. Han holder sin krop i live, så kornet ikke dør. Hvis han kunne, ville han gøde jorden med alle de tårer, han græd, da han sagde farvel til håbet. Hun sad for hans fødder og samlede hans gråd i et lille træskrin. Det har hun gemt inderst i klædeskabet som en nødration. På det seneste er deres soveværelse begyndt at lugte af mug.