Slår man ordet ”fjord” op i ordbogen, kan man læse, at det stammer fra ordet ”at fare” – at bevæge sig af sted. Mange har gjort det før os – kørt rundt med bjerge og fjorde som kulisse i det vestlige Norge, også kaldet Fjord Norge – og det kræver ikke mange kilometers kørsel fra færgelejet i Kristiansand for at forstå hvorfor. Allerede fra start skyder landskabet op på en måde, vi ikke er vant til i Danmark, og det føles som et løfte om, at der er gode uger i vente. Det er nemt at glemme verdensomspændende pandemier her, hvis ikke det da lige var for nordmændenes nysgerrige blikke på vores danske nummerplade. Det minder os om, at vi er nogle af de første danskere i Norge længe.

​

Min kæreste og jeg kører i en Ford Transit med seng, køkken og spisebord omme bagi. I Norge kalder man sådan en bil for en ”bobil”, og det at kunne bo i vores bil giver os frihed til at bevæge os gennem landet i et tempo, der passer os. Den norske ”allemannsret” hjælper også: Det er en kulturarv fra 1957, der gør, at man må færdes frit i naturen, herunder i udgangspunktet parkere hvor man vil. Vores første nat tilbringer vi ved naturområdet Rogaland Arboret, en lille halv times kørsel fra Stavanger. Her sover vi roligt i skyggen af høje grantræer.