Kunstmaler Poul Janus Ipsen: Gør, hvad du kan for at blive den, du vil være

Kristeligt Dagblad, 2018

81-årige kunstmaler Poul Janus Ipsen har altid gjort, hvad der passede ham, og det har givet ham noget at stå op til. Han har overlevet sit eneste barn og mistede for nylig sin kæreste. Men der går ikke en dag, hvor han ikke er lykkelig

1524062235.jpg

Photo: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix

Da Poul Janus Ipsen blev gift for anden gang, var det med en amerikansk kvinde. I 1979 fik han et legat til Amerika som maler, og omstændighederne ville, at det blev til mere end en smuttur.

20 år senere var ægteskabet forlist, og da Poul Janus Ipsens datter ringede fra Danmark og spurgte, om han ikke kom hjem, var det ikke en tanke, han havde overvejet. Hvorfor ved han egentlig ikke. På det tidspunkt havde han vænnet sig til et amerikansk liv, hvad end det betød et kæmpe loft i New York eller på en gård oppe i bjergene i det nordlige Catskills, tæt på Canadas grænse.

Poul Janus Ipsens ansigt ligger i rolige folder. Hans fine, grå hår lægger sig fladt på hans hoved, og han sidder tilbagelænet i sin kurvestol i det halvstore køkken på sin lille gård på Bogø syd for Sjælland. Det lå på mange måder ikke i kortene, at han skulle ende her. Før han tog til Amerika, boede han i en periode i en lejlighed på Frederiksberg i journalisten Paul Hammerichs bolig, og i den forbindelse blev han introduceret for en del rige mennesker. Dem havde Poul Janus Ipsen ikke lyst til at komme tilbage til, da han vendte hjem fra Amerika for godt 20 år siden.

”Jeg ville ikke op til Nordsjælland, op til de nyrige. De interesserer mig ikke synderligt. Jeg kender for mange af dem nemlig, jeg kender faktisk de fleste af dem. Det var ikke lige noget. Så ville jeg godt et eller andet sted hen, hvor jeg kunne sejle, og så havde jeg også to venner, der boede her på øen.”

På Bogø kender alle nærmest hinanden, og det fortæller han gerne historier om, ligesom han fortæller historier om alt andet. Han kan ikke lade være.

”Gør det noget, hvis jeg ryger pibe?”, spørger han og går ind i sit atelier for at finde den.

Som kunstmaler er hans atelier over dobbelt så stort som køkkenet. Fra det store, åbne rum kan man gennem en glasdør gå direkte ud på en lille trappeopsats og ud i haven. En gang imellem hopper et stort får op på trappen.

Læs hele historien