top of page

I Sri Lanka er befolkningen ved at miste håbet. Og snart kan de også stå uden benzin


Den værste økonomiske krise siden 1948 har øget presset på regeringen i Sri Lanka, der møder stadig mere modstand fra befolkningen. Overalt i landet frygter man for fremtiden


I en have midt i Sri Lanka viser en mand i 30’erne krydderier frem til de få turister, der kommer forbi. Han bevæger sig langsomt rundt mellem sandeltræerne, sennepskornene og aloe vera-planterne, før han stopper op med en pludselig alvorlig mine.


“Præsidenten er en tyv," siger manden, som ikke ønsker sit navn i avisen.

Men han fortæller, at han er bange på sit lands vegne. Da tårerne dukker frem i hans øjne, gør han intet forsøg på at skjule dem.


I disse dage er det umuligt at rejse rundt i Sri Lanka uden at støde på denne form for indædt frustration. I ugevis er folk gået på gaden i protest, bærende på skilte med ordene “GotaGoHome”. Et udtryk for den modvilje, de nærer mod præsident Gotabaya Rajapaksa og hans familie, der stort set har domineret srilankansk politik gennem de tunge ministerposter siden 2005.


Nu har de styret landet mod den værste økonomiske krise siden selvstændigheden fra det britiske imperium i 1948 blandt andet gennem sænkede skatter og mangel på handling mod den stigende statsgæld. Den nyligt tiltrådte premierminister, Ranil Wickremesinghe, advarer nu om, at landet snart løber tør for benzin, og varsler, at de næste måneder bliver ”de sværeste i vores liv”.


"Vi må forberede os på at ofre os," sagde han i mandags ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den seneste tid har de fredelige protester i landet skiftet karakter, og i sidste uge satte demonstranter ild til et hus ejet af Rajapaksa-familien i den sydlige del af landet. Otte personer mistede desuden livet i forbindelse med en demonstration ved daværende premierminister Mahinda Rajapaksas hjem. Det fik præsidentens storebror til at træde tilbage som regeringschef, uden at det dog har formået at dæmpe gemytterne. På grund af urolighederne har politiet nu ordre til at skyde på demonstranter, der optræder truende, og der er lejlighedsvise udgangsforbud i landet.


Krisens konsekvenser mærkes overalt i den lille ø-stat med 22 millioner indbyggere. Mangel på brændstof skaber lange køer til tankstationerne og forårsager timelange strømafbrydelser. Priserne på varer som ris, løg og kartofler er mere end tredoblet på et år. Og landets tredjestørste industri, turistindustrien, har lidt længe, først på grund af det dødelige terrorangreb mod tre kirker og fire hoteller i 2019, siden på grund af pandemien.

I den lille bjergby Ella, som hvert år tiltrækker mange turister, bor den 40-årige Theekshana Lankadikara, indehaver af Ella Spice Garden, som blandt andet udbyder et populært madkursus for udenlandske turister.


“I år er første gang i to år, at vi har haft turister i landet. Men jeg er bange for, at turisterne bliver væk fremover på grund af situationen,” siger Theekshana Lankadikara.



Under strømafbrydelserne er han og andre virksomhedsejere afhængige af generatorer, som det bliver sværere og sværere at skaffe brændstof til. Når der samtidig er mangel på mad, er det svært at drive en forretning som hans:


“Selv ris skal vi stå i lange køer for at købe, og så er priserne steget enormt. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi kan overleve i denne situation.”


Theekshana Lankadikara mener ligesom demonstranterne, at præsidenten skal gå af. Han stemte ikke selv på ham ved valget i 2019, men han ved, at der var stor tiltro til Gotabaya Rajapaksa. Som gammel militærstrateg spillede den nuværende præsident en vigtig rolle i afslutningen af den 26-årige lange borgerkrig i 2009. Ligesom sin storebror Mahinda Rajapaksa, der dengang var præsident, blev han hyldet af den singalesisk-buddhistiske del af befolkningen for at afslutte krigen mod de tamilske oprørere. Siden er familiens popularitet mildt sagt forsvundet.


Borgerkrigen kostede op mod 100.000 liv. Alligevel er den krise, som Sri Lanka befinder sig i nu, på mange måder værre, mener Theekshana Lankadikara, der under borgerkrigen boede i landets kommercielle hovedstad, Colombo.


“Colombo var ofte udsat for bombeangreb, og vi frygtede tit for vores liv. Men vi havde ingen problemer med at klare os dengang. Vi vidste på en eller anden måde, at vi ville have et land at bo i på den anden side af krigen. Vi havde nok penge, og de forskellige industrier klarede sig godt. Selv turismeindustrien. Men nu er situationen anderledes. Jeg tror, de fleste vil foretrække borgerkrigen frem for det her. Situationen er forfærdelig,” siger han.


Urolighederne har efterhånden tvunget de fleste ministre til at gå af, så præsident Gotabaya er den sidste Rajapaksa tilbage i regeringen. For nylig indgik landet forhandlinger med Den Internationale Valutafond, IMF, for at udarbejde en plan, som kan blive afgørende for landets fremtid. Den er endnu ikke faldet på plads.


Comments


bottom of page