top of page
Cathrine Marie Nørgaard

Det værste og det bedste - om hjernetumor og stråling


[English version below]


Frit efter Søren Ulrik Thomsens digt ’Det værste og det bedste’ - som oprindeligt er inspireret af Charles Bukowskis digt ‘The worst and the best’ fra 1977.


Det bedste er Flextrafik-chaufførens fortællinger om sin far

der dagen inden sin død besøgte sin familie i en drøm

og bad alle møde op til begravelsen i grønt 

hans søn savner sin far, men frygter ikke døden

han sagde til mig: livet på jorden er kun et skridt på vejen

vi skal alle videre


Det værste er, at at jeg ikke tror på et liv efter døden


Boder, der bliver bygget på Kongens Nytorv 

hvor der skal ligge hjemmestrikkede vanter, sokker og tørklæder

når det bliver koldt nok udenfor til at gå med hue

at spise brændte mandler og icekonfekt i november

drikke gløgg af et papkrus

det er det bedste for mig


At det alligevel var kræft er det værste


At jeg allerede længes efter de rynker

jeg rent statistisk aldrig får

eller ikke at vide, hvad der er værst: 

køresyge med Flextrafik eller kvalme i metroen

det er det værste


At møde E ved strålingen

er det bedste og det værste, der kunne ske

når vi mødes, taler vi om hjernetumorer

hvad det vil sige at være uhelbredeligt syg

og leve med en udløbsdato 

som ingen alligevel kan sige noget om

jeg er ung, men hun er endnu yngre

det bedste er, at jeg ikke er alene

det værste er, at der er flere som mig


Det bedste er, at intet menneske ved, hvor længe hun lever


På tysk hedder kræft ‘Krebs’

det er det sjoveste

det bedste er, at jeg kan sove midt på dagen

og at alting stadig kan ske er det bedste


Det værste er stadig at gå op i, men ikke kunne ændre

mine bløde kinders svulmende rundhed

jeg har fået det, de kalder måneansigt

men ellers kan man ikke se, at jeg er syg


Der er tre ting, der er det bedste, og de starter alle med s:

at skrive, sove og spise

på alle andre tidspunkter kan jeg mærke min tunge

ru, øm og irriteret

sukker er det værste, men også det bedste

alle de gæster, der kommer med kage

i stedet for blomster


Det bedste er at føle sig helt ekstremt elsket

efter i mange måneder at have været ensom

der er så mange, der vil besøge mig

måske sikre sig, at jeg stadig lever

og når de fortæller om deres eget liv

er det bedste at mærke, at jeg ikke er misundelig

fordi de er raske, og jeg ikke er


Energiforvaltning er et forfærdeligt ord

men også det bedste 


At den høje puls ikke længere skyldes stress, men piller

er hverken det værste eller det bedste

men endelig at slippe for selvbebrejdende stemmer

der beder mig tage mig sammen

det er det bedste for mig


At køre med Flextrafik på Refshaleøen 

blandt gule blade se en sti, smal og lang

og læse på et skilt, at her bor en pindsvineplejer

det er det bedste 


Det værste er, at jeg ikke kan fjerne frygten

hos alle dem, jeg elsker, og som elsker mig

jeg er den, der er syg, og ikke dem

det er trods alt det bedste for mig


Jeg har lånt nogle enkelte sætninger fra Søren Ulriks Thomsens digt, fordi jeg fandt dem passende i mit eget. Han skriver bl.a.: “At det alligevel ikke var kræft er det bedste”, som jeg i digtet har omformuleret, så det passer til min situation, og han skriver også: “At alting stadig kan ske er det bedste”, og den sætning elsker jeg, så den har jeg lånt.






The worst and the best - about brain tumor and radiation


Freely adapted from Søren Ulrik Thomsen's poem ‘Det værste og det bedste’ - which was originally inspired by Charles Bukowski's poem 'The worst and the best' from 1977.


The best is the Flextrafik driver's stories about his father

who the day before his death visited his family in a dream

and asked everyone to come to the funeral in green

his son misses his father, but does not fear death

he said to me: life on earth is just a step on the road

we all have to move on


The worst is that I don't believe in life after death


Stalls being built on Kongens Nytorv

where there will be home-knitted mittens, socks and scarves

when it gets cold enough outside to wear a hat

eating roasted almonds and ice confectionery in November

drinking mulled wine from a paper cup

that's the best thing for me


That it was cancer after all is the worst


That I already long for the wrinkles

I statistically never get

or not knowing which is worse:

motion sickness with FlexTrafik or nausea in the subway

that's the worst


Meeting E at the radiation

is the best and the worst thing that could happen

When we meet, we talk about brain tumors

what it means to be terminally ill

and living with an expiration date

that no one can say anything about anyway

I'm young, but she's even younger

the best part is that I'm not alone

the worst thing is that there are more like me


The best thing is that no human knows how long she will live


In German, cancer is called 'Krebs' (In Danish Krebs is ‘crayfish’)

that's the funniest thing

the best thing is that I can sleep in the middle of the day

and that anything can still happen is the best thing


The worst is still caring but not being able to change

The bulging roundness of my soft cheeks

I have what they call moon face

but otherwise you can't tell I'm sick


There are three things that are the best:

writing, sleeping and eating

at all other times I can feel my tongue

rough, sore and irritated

sugar is the worst, but also the best

all the guests who bring cake

instead of flowers


The best part is feeling extremely loved

after many months of being lonely

there are so many people who want to visit me

maybe to make sure I'm still alive

and when they tell me about their own lives

the best thing is to learn that I am not jealous

because they are healthy and I am not


Energy management is a terrible word

but it's also the best


That the high heart rate is no longer due to stress, but pills

is neither the worst nor the best

but finally getting rid of self-blaming voices

telling me to pull myself together

that's the best thing for me


Riding FlexTrafik on Refshaleøen

among yellow leaves see a path, narrow and long

and read on a sign that a hedgehog keeper lives here

That's the best part


The worst part is that I can't take away the fear

Of all those I love and who love me

I am the one who is sick and not them

After all, it's the best thing for me



I have borrowed a few sentences from Søren Ulriks Thomsen's poem because I found them appropriate in my own. Among other things, he writes: “That it wasn't cancer after all is the best thing”, which I have rephrased in the poem to suit my situation, and he also writes: “That anything can still happen is the best thing”, a sentence that I love and therefore borrowed.



bottom of page