I Sri Lanka er befolkningen ved at miste håbet

Kristeligt Dagblad, 2022

Den værste økonomiske krise siden 1948 har øget presset på regeringen i Sri Lanka, der møder stadig mere modstand fra befolkningen. Overalt i landet frygter man for fremtiden

DSCF2095.jpg

Theekshana Lankadikara er indehaver af Ella Spice Garden, som blandt andet udbyder et populært madkursus for udenlandske turister: “Selv ris skal vi stå i lange køer for at købe, og så er priserne steget enormt. Jeg ved ikke, hvor lang tid vi kan overleve i denne situation.” Foto: Cathrine Marie Nørgaard

I en have midt i Sri Lanka viser en mand i 30’erne krydderier frem til de få turister, der kommer forbi. Han bevæger sig langsomt rundt mellem sandeltræerne, sennepskornene og aloe vera-planterne, før han stopper op med en pludselig alvorlig mine.

“Præsidenten er en tyv," siger manden, som ikke ønsker sit navn i avisen.

Men han fortæller, at han er bange på sit lands vegne. Da tårerne dukker frem i hans øjne, gør han intet forsøg på at skjule dem.

I disse dage er det umuligt at rejse rundt i Sri Lanka uden at støde på denne form for indædt frustration. I ugevis er folk gået på gaden i protest, bærende på skilte med ordene “GotaGoHome”. Et udtryk for den modvilje, de nærer mod præsident Gotabaya Rajapaksa og hans familie, der stort set har domineret srilankansk politik gennem de tunge ministerposter siden 2005.

Nu har de styret landet mod den værste økonomiske krise siden selvstændigheden fra det britiske imperium i 1948 blandt andet gennem sænkede skatter og mangel på handling mod den stigende statsgæld. Den nyligt tiltrådte premierminister, Ranil Wickremesinghe, advarer nu om, at landet snart løber tør for benzin, og varsler, at de næste måneder bliver ”de sværeste i vores liv”.