Klumme skrevet til månedstemaet: Hemmeligheder

 

Han kommer til mig i en dansktime. Der lugter svagt af madpakke i klasselokalet. Jeg sidder med hovedet i hænderne, mine øjne er slørede, og jeg kysser med en rockstjerne. Han tager mig væk derfra, med til USA og sørger for, at vi bor godt. På luksushotel med king size-seng og udsigt over Manhattan. Jeg er hans største opbakning, når han performer for udsolgte sale. Står backstage og smiler, når han kigger på mig. Han smiler tilbage. Pigerne vil ha’ ham, men han vil mig. Det er så simpelt som at få hjertet til at slå.

​

Jeg kan ikke huske, hvordan vi mødtes første gang. Vores historie har haft alle tænkelige begyndelser. Vi mødtes til en af hans koncerter. Han fandt mine øjne i mængden. Vi mødtes tilfældigt på gaden. Det var et sammenstød mellem to kroppe. Hårdt men elegant, som på film. Vores historie starter forfra, når jeg beslutter mig for det, men forelskelsen er altid let. Det summer i vores fingerspidser, når de rører hinanden. Ikke bare første gang, men også tyvende gang.

​

Han lærer mig at danse til de poppede sange, der gør ham så populær. Dem, han selv har skrevet. Han er nødt til at tvinge mig, for jeg er genert, men han har ret. Jeg kan jo godt. Han lærer mig også at synge. Det viser sig, at jeg har en god sangstemme. Ikke så god som hans, men god nok til, at vi kan synge duetter sammen til hans koncerter. Vi vender vrangen ud på os selv, så alle kan se, hvem vi er for hinanden. På et tidspunkt er jeg hans surprise-act. Tænk Lady Gaga på scenen med Bradley Cooper. A Star is Born. Jeg behøver ikke være en stjerne. Jeg behøver bare vide, at jeg kan.