top of page

tag toget til toppen

FDM Motor, 2021

Schweiz er stedet for dig, der elsker naturoplevelser i særklasse, at rende rundt i sne, at få pulsen op og at
slappe af. Det hele er muligt i regionen Jungfrau, hvor du også kan køre til Europas højest beliggende togstation

jungfraujoch_schweiz

Foto: Cathrine Marie Nørgaard

Der er køligt heroppe, 2.400 meter over havets overflade. Ud ad bilens forrude er der udsigt over snoede veje, der er skiftevis oplyst af solen og gemt bag små skyer. Jeg smækker bildøren op og slår kuskeslag for at få varmen. Vores tur over Furkapasset i Schweiz er snart ovre, og jeg har det, som om vi er på vej mod en afgrænset, idyllisk verden bygget af bjerge og gletsjere. Bjergpasset er vores indgang. Snart sætter vi kursen ned ad flere snoede veje. Vi kører ind i tågen og ud på den anden side i retning mod Jungfrauregionen. Den er opkaldt efter Jungfrau, der er det højeste bjerg i området, og består af to dale syd for byen Interlaken – dalen ved Grindelwald og dalen ved Lauterbrunnen.

 

Det er netop disse to landsbyer, der har fanget vores opmærksomhed og gjort, at vi nu parkerer vores bil i Wilderswil, der ligger tæt på begge destinationer.


Ost og bjerge, tak


Vi tjekker ind på Alpenrose Hotel & Gardens og fejrer vores ankomst med det mest lokale, vi kan komme i tanke om: ostefondue. Er man i Schweiz, må man gøre sig selv den tjeneste at bestille retten med brødstykker og grøntsager, der skal dyppes i voldsomme mængder ost. Vi er mætte, før vi kan se bunden af gryden.
Fra hotelværelset kan vi gå ud på en lille altan og se ud på sneklædte bjergtoppe. Næste morgen tagere jeg min kaffe med herud og lukker øjnene, da solen bryder igennem det tynde skydække og varmer mine arme. Det kribler i min krop for at komme ud ad døren og se mere af området.

bottom of page