An-Magritt fik en hjerneblødning: Hvordan lever man med at være en anden?

Kristeligt Dagblad, 2019

Forlagsredaktør An-Magritt Erdals gamle jeg døde for snart to år siden. Hun er en af de mange, der hvert år bliver ramt af en hjerneblødning, og nu hun kæmper for at finde ud af, hvem hun er

ame.jpg

Foto: Leif Tuxen

Der var flag på bussen den 26. maj 2017. Den nu 51-årige An-Magritt Erdal havde lige mødtes med sin 14-årige datter Katarina på togstationen i Hillerød sent om eftermiddagen. De havde nogle ting, der skulle ordnes i byen, så de satte sig op på deres cykler og forlod stationen.

”Gad vide, hvorfor der er flag på busserne?”, spurgte Katarina, da de krydsede gaden. Hun cyklede lidt foran sin mor, der ville svare:

”Jeg tror, det er, fordi kronprins Frederik har fødselsdag.”

Men alt, der kom ud, var nogle uforståelige lyde. Hun forsøgte at hoste, men til ingen nytte.

Der var noget helt galt, konkluderede hun hurtigt og fik på en eller anden måde formuleret til Katarina, at hun skulle stoppe.

”Ring til far”, ville hun sige med ord, men brugte i stedet sit kropssprog. Katarina ringede både til sin far og dernæst til ambulancen.

Selvom resten af dagen er en anelse tåget for An-Magritt Erdal, husker hun tydeligt, at hun bekymrede sig om sin cykel.

”Der var ikke noget, der gjorde ondt. Det eneste, jeg tænkte på, var, at jeg skulle låse min cykel. Men jeg kunne ikke ramme nøglehullet, for min højre arm var begyndt at blive lam.”